Gratis afhentning af produkter på vores lager i Horsens
Dansk design & dansk produceret
Fri fragt ved køb over 1.500,-

Refusionspolitik

Fortrydelsesret

I forbrugerkøb, hvor bestillingen af varer foretages via telefon eller Internettet, har du 14 dages fortrydelsesret.

Du har altså 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du modtager dine varer. (Skal du bruge den på en bestemt dato - fx til jul så skriver du det bare i kommentarfeltet. Så gælder fortrydelsesretten fra den dag) Fortrydelsesretten kan kun benyttes, hvis varen returneres i væsentlig samme stand og mængde. Fortrydelsesretten bortfalder, hvis du bruger varen på en måde, som forringer salgsværdien væsentligt. Hvis du fortryder dit køb, kan du enten nægte modtagelse af pakken eller sende varen retur til:

Designers Lounge
Vågøvej 6
8700 Horsens

Nægter du modtagelse af pakken, eller lader være med at afhente den på pakkeshoppen, vil du blive opkrævet forsendelsesudgiften for at Post Nord returnerer pakken til os.

Vi anbefaler, at varen returneres via Post Nord, og at varen sendes som pakkepost. På den måde er der mulighed for at spore pakken i Post Nords system, og det fjerner dermed enhver tvivl om, hvorvidt varen er blevet udleveret til Designers Lounge. Du har herudover mulighed for at kunne efterlyse pakken, såfremt udlevering ikke har fundet sted. Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind og du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

Du skal sende din ordre retur til os uden ugrundet forsinkelse, og senest 14 dage efter du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal sendes til kontakt@designerslounge.dk. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

For at kunne benytte fortrydelsesretten, skal varen være afleveret til Post Nord.



Tilbagebetaling

Fortryder du dit køb, får du naturligvis det beløb du har betalt til os retur.
Vi kan tilbageholde beløbsrefunderingen, indtil vi har modtaget varen retur i intakt stand, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.